Jul i Gamle Dage i Skælskør

- i tresserne

En af de forretninger, hvor juleforberedelserne begyndte tidligt, var hos fotografen, dvs. hos Læsø, Sterling Foto. Dengang var der tradition for, at børnene blev fotograferet til jul til julegave til bedsteforældrene m.m. Det skete også, at der kom ældre par, hvor ”børnene” havde ønsket et rigtigt foto af forældrene, mens de havde dem! Men det var mest børnene, det gjaldt.
Allerede først i november måned bestilte de første tid til en fotografering. Dengang var det altid i sort og hvid, og det gav fotografen mulighed for at lege lidt med lyssætningen. Var det flere personer, der skulle med på samme billede, for eks. en søskendeflok, var det helt andre ting, fotografen koncentrerede sig om. Så var det om at gøre eller sige et eller andet, som kunne få det rigtige udtryk frem hos alle på samme tid. Det var deri, den store kunst lå!

Alt det tekniske skulle jo også gerne være i orden, så det var sommetider, man var flere om fotograferingen. Når det var børn, var en af forældrene tit med inde på atelieret, men det var ikke altid, det var en fordel!
Sommetider måtte vi på en pæn måde bede dem om at sætte sig ned i butikken og vente.
Børn var også dengang mere samarbejdsvillige, når ikke forældrene var til stede!

Vi tog dengang 10-12 billeder, så kunne vi altid lave en fotomappe med de 8 bedste. Måske var de andre også gode eller sjove. Så kunne de tilkøbes for en billig pris. Hjemme kunne familien så i ro og mag udvælge ”årets billede” til forstørrelse.

Der var meget arbejde med en sådan serie billeder. Det sjoveste var, når den samme fotograf også kunne komme til at fremtrylle billederne i mørkekammeret og derved lave lige netop den beskæring, der var tilsigtet. Derefter var der som regel lidt retoucheringsarbejde, inden de 8 billeder blev nummereret og monteret i en præsentationsmappe.

Så ventede man kun på at få lov at fremvise resultatet til kunden, og fortælle hvilke dejlige børn, det var. Heldigvis var kunden næsten altid godt tilfreds med resultatet. Efter nogle dage kom de som regel igen og havde valgt, hvilket billede, der skulle forstørres, og efter endnu et par dage kunne vi udlevere ”julegaverne”, der tit også skulle monteres i en passende ramme. Det klarede vi også! Så var der kun indpakningen tilbage!

Alt dette kunne ikke klares i den normale åbningstid, samtidig med at der også skulle julehandles i butikken, så dem, der fotograferede og var i mørkekammer, var til en vis grad fredede. Derfor blev der efter lukketid arbejdet koncentreret. Dog havde Tut først været nede med mad til os. Så kunne vi fortsætte, sommetider mange timer, for billederne skulle jo være færdige til jul.

Når man i en by som Skælskør både har atelier og fotohandel, skal butikken jo også signalere jul. Jeg tror nok, at den flotteste og sjoveste julepynt var i fotografens vindue. Der var altid noget, der bevægede sig. Skibakke, skøjtebane, karrusel eller andet, og så var det hele blevet fabrikeret i kælderen af mester selv med hjælp fra forskellige. Det var et stort arbejde, og det kunne ikke altid kun laves i aftentimerne! Men det var sjovt, og byens børn snakkede altid om, hvad ”Grafen” mon havde fundet på i år.

I vore dage køber ”man” den slags!

Sidste søndag før jul havde alle butikker åbent fra kl. 14.00. Det var den dag, hvor der også var nisser på gaden. Den dag fik vi altid æblekage til teen, det var meget hyggeligt, og vore kunder var i julehumør, en del kom ad bagdøren for at ”hyggesnakke” over et lille glas og ønske ”God Jul”

Allersidst og tæt på jul kom der altid nogle, tit de samme, om vi ikke lige også kunne nå dem? Man siger helst ikke ”Nej”, så det blev også klaret ud på de små timer. Når så vi nåede den 24.december, for det var også åbningsdag, så var det meget spændende, om der nu lå noget, vi havde overset, når kunden kom for at hente sine billeder! Det var der ikke, men hvis nu...

Når vi så havde drejet nøglen, gik vi alle ovenpå, hvor vi hyggede med familien og fik godter og julegaver. Efterhånden som vi fik ægtefælle og børn, var de også med oppe og ønske ” God Jul”.

(Mens vi sad der og hyggede, var det ikke usædvanligt, at dørklokken ringede, fordi en kunde havde glemt at købe film eller batterier til blitzen.)

Også det blev ordnet med et venligt ord, for det var jo Jul!!!

Hanne Bechmann